Ifølge rapporter fra Goal og Marca, kan FC Barcelona risikere at skulle betale yderligere 16 millioner euro (svarende til cirka 120 millioner kroner) for Pedris transfer. Det skyldes en række tilføjelser i hans kontrakt.

LÆS OGSÅ: Officielt: Barcelonas trup mod Dynamo Kiev

Eftersigende har FC Barcelona indvilliget i at betale en indledende pris på 5 millioner euro for Pedri sidste sommer. Desuden blev yderligere en million euro tildelt Las Palmas som følge af diverse bonusser, da han forblev udlejet sidste sæson.

Pedris tidligere klub står også over for at modtage yderligere 4 millioner euro, når den talentfulde angriber har spillet 25 kampe for førsteholdet. Indtil videre har det unge talent spillet i otte kampe i denne sæson, hvorfor det ser ud til, at dette bliver indfriet allerede i denne sæson.

Marca hævder, at det bliver betragtet som en kamp i henhold til denne klausul, hvis den 17-årige får minimum 45 minutters spilletid i kampen. Det har været tilfældet i fire af de kampe, som den 17-årige har fået spilletid i, i denne sæson.

Ligeledes tilføjer Marca, at der også skal udbetales en sum på 2 millioner euro, hvis Pedri bliver fast spiller på det spanske landshold i fremtiden.

Samlet værdi på 22 millioner euro

Både Goal og Marca skriver, at den samlede handel kan have en værdi på 22 millioner euro, når der er taget højde for alle bonusser og tilføjelser. Goal skriver desuden, at der i Pedris kontrakt er indskrevet en frikøbsklausul på hele 400 millioner euro.

Spanske Marca skriver, at Pedris nuværende kontrakt løber indtil 2022, men klubben har dog option på at forlænge aftalen med yderligere to år.

LÆS OGSÅ: Barca-spillere tilbydes alternativ lønafregning, for at afværge konkurs

Pedri har indtil videre scoret et enkelt mål for den catalanske storklub, hvorfor han allerede nu viser, hvad kan tilbyde i fremtiden. Ligeledes er det også værd at fremhæve, at han kan spille både som 10’er og på begge fløje.

author avatar
Nicolai Busekist