FC Barcelona har store planer om at styrke truppen til sommer, og nærmer sig aftale med tre spillere, der alle kan hentes gratis.

Barcelonas jagt på spillere, der kan hentes på fri transfer er endnu ikke slut. Det forventes, at den catalanske klub bringer flere spillere til Camp Nou på denne måde til sommer.

LÆS OGSÅ: Tidligere Barca-spiller langer ud efter midtbanespiller: Han er en hæmsko

Faktisk lyder det fra Catalunya Radio, at de nærmer sig aftaler med hele tre spillere, der alle kan hentes på en fri transfer. Det betyder også, at der ikke skal betales for at hente dem.

Chelsea-duoen Andreas Christensen og Cesar Azpilicueta er to ud af de tre spillere, og er tilsyneladende dem, der er de vigtigste. Sidstnævnte siges endda allerede at være nået til enighed med Barcelona.

Ifølge det catalanske medie er Barcelona også tæt på at nå til enighed med AC Milan-midtbanespiller Franck Kessie. Han har i lang tid været rygtet til Camp Nou, og nu ser det ud til at være tæt på at blive en realitet.

Catalunya Radio rapporterer nemlig, at Barcelona er i fremskredne forhandlinger med ham om et skifte til sommer, hvor hans kontrakt med AC Milan udløber.

På trods af, at AC Milan har gjort det klart, at de er meget ivrige efter at holde på ham, er der ikke meget, der tyder på, at han bliver. Derimod ser det ud til, at han forlader San Siro den 30. juni i år.

LÆS OGSÅ: Barcelona stiller nyt krav til Dembélé

Kessie var blandt de bedste midtbanespillere i Serie A i sidste sæson, hvor han bidrog med 13 mål og lagde op til fire.

author avatar
Nicolai Busekist