La Liga-klubberne samt Serie A-giganten var blandt de 12 klubber, der var med til at stifte den kontroversielle Super League. Da de stadig er involveret i projektet, risikerer de nu at blive udelukket fra Champions League i to år.
LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil hente Juventus-legende
Manchester United, Manchester City, Liverpool, Chelsea, Arsenal og Tottenham var oprindeligt også involveret i projektet med at danne en udbryderliga. De endte dog hurtigt med at trække sig fra projektet, hvilket både Atletico Madrid, Inter Milan og AC Milan også gjorde.
Ifølge The Sun har de tre klubbers fortsatte involvering i projektet medført, at de nu står til at modtage en straf fra UEFA. Det britiske medie melder også, at en efterforskning er blevet iværksat.
I sidste kan de tre klubber ende med at få en meget streng straf, hvilket ifølge The Sun potentielt kan ende med at lyde på to års udelukkelse fra Champions League.
Det vil ramme de tre klubber på flere punkter, da de har en lang historie i turneringen, men samtidig vil det også kunne gøre seriøs skade på deres finanser. Holdene tjener nemlig mange penge på at deltage i Europas største fodboldturnering.
LÆS OGSÅ: Barca har budt på Erling Haaland: Så meget har de budt
Det ville bestemt være surrealistisk at opleve Champions League uden Juventus, Barcelona og Real Madrid – og endda to år i streg. Tiden vil dog vise, om UEFA beslutter sig for faktisk at straffe de tre klubber på så markant vis.