Barcelona har sendt flere unge talenter til nye klubber denne sommer. Ifølge Mundo Deportivo-journalisten Fernando Polo er de dog endnu ikke færdige på dette punkt.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona sælger fire førsteholdsspillere inden 15. august

Han skriver nemlig, at de har sendt Alex Collado til belgiske Club Brugge. Der er dog ikke tale om et salg af den 22-årige spiller. Derimod skulle der være tale om et etårigt lejeophold, hvorefter han – efter planen – vender tilbage til Barcelona.

Det hævdes desuden, at det er den 22-årige spiller, der selv har bedt om at blive lejet ud. Det er derfor ikke klubben, der aktivt har forsøgt at finde en klub, som ønsker at leje den 22-årige midtbanespiller, der sommetider også indtager en rolle som kantspiller.

Hans mål med at være lejet ud til Club Brugge er, at han kan få en masse spilletid i løbet af sæsonen. Han ønsker dog ikke at være udlejet i mere end en enkelt sæson. Herefter vil han gerne tilbage til Barcelona, hvor han håber på en plads på førsteholdet.

Af samme årsag vil der heller ikke være en købsklausul inkluderet i kontrakten. Alt tyder derfor på, at han vender tilbage til den catalanske klub igen om et år. Det er dog ikke noget, der kan garanteres, da Club Brugge naturligvis sagtens kan købe ham uden en købsklausul.

LÆS OGSÅ: Avis: Messi vil ikke slutte sig til Barca

Club Brugge kan vise sig at være en rigtig god mulighed for den unge La Masia-stjerne, da der er rigtig mange fodboldspillere, der har fået hul på deres karriere i Belgien. Derudover kan han potentielt også se frem til at spille Champions League-fodbold med Club Brugge.

author avatar
Nicolai Busekist