Der har i lang tid været spekulationer om, hvorvidt FC Barcelona har til hensigt at hente den hollandske angriber Memphis Depay i Lyon. Meget tyder nu på, at det ikke bliver i dette transfervindue. Memphis Depa har nemlig givet udtryk for, at han gerne spiller resten af sin kontrakt i Lyon.
LÆS OGSÅ: Video: Er Messi tilbage i topform?
Det skriver Daily Mail.
Den hollandske stjernes nuværende kontrakt udløber til sommer, og han har i lang tid været sat i forbindelse med et skifte til Barca. Til trods for, at han siger, at han er ‘glad’ i Frankrig, forventes det dog fortsat, at han vil forlade klubben på en fri transfer efter denne sæson.
“Jeg er glad her. Vi har et godt hold, og jeg er glad for præsidenten. Vi får at se, hvad der sker,” sagde han til Canal+ efter onsdagens opgør mod Lens.
“Præsidenten og jeg ved, hvad der er sket i de seneste fire sæsoner. Lad os fortsætte og nyde min tilstedeværelse. Jeg er måske indtil slutningen af sæsonen. Lad os fokusere på lørdagens kamp. Lad os være glade – vi har et godt hold,” lød det også fra Depay.
Den 26-årige scorede to gange i onsdagens opgør, hvilket sikrede dem tre point. Samlet set er de blevet til 10 mål i 17 kampe for den hollandske angriber i denne sæson, som er hans femte sæson i Lyon.
LÆS OGSÅ: United-legende revser Fernandes: Han er ikke Cantona
Udtalelserne fra Depay kom i kølvandet på, at FC Barcelona-træner Ronald Koeman udtalte, at han ville være tilfreds med sit hold, hvis ikke det var muligt for klubben at hente nye spillere til i løbet af januar.