Det lykkedes ikke for Manchester United at besejre de lokale rivaler fra Manchester City i semifinalen i Carabao Cup. Derfor blev deres håb om at spille sig i finalen også slukket onsdag aften.

LÆS OGSÅ: Fjerde semifinalenederlag i streg: Solskjær mener ikke, at det er psykisk

Pep Guardiolas tropper var bedst, og de vandt derfor opgøret 2-0. Efter kampen har Roy Keane været ude med kritik af Bruno Fernandes, da han mener, at han ikke leverede, som han skulle.

Manchester United-legenden gav udtryk for, at han savner at se, at den portugisiske stjerne også kan levere, når det for alvor gælder – som det eksempelvis var gældende i gårsdagens opgør mod Manchester City i semifinalen i Carabao Cup.

“Det er ikke nemt at vinde trofæer. Fernandes har fået masser af ros de seneste måneder, og folk har sammenlignet ham med Cantona, men her til aften gjorde han ikke meget,” lød det fra Roy Keane, da han snakkede med Sky sports, hvilket han fulgte op med:

“De bedste spillere dukker op i de store kampe, og det gjorde Cantona, og det gør også, at de vinder trofæer. Her mangler Manchester United lidt.”

Herefter kom han kort ind på, at han mener, at de mangler en eller to spillere, og at de har brug for en bedre mentalitet og selvtillid, hvis de skal vinde en sådan kamp:

LÆS OGSÅ: United-spiller enig med ny klub: Der er bare ét problem

“De mangler en eller to spillere, og de har brug for en mentalitet og selvtillid til at vinde en semifinale. Så får man momentum, men de havde det ikke mod Manchester City,” lød det afsluttende fra Roy Keane over for Sky Sports.