Barcelona er endnu ikke færdige med deres aktivitet i dette transfervindue. Derimod har de planer om at hente en ny højre back.
Den catalanske klub har nemlig intentioner om at hente en afløser til Sergino Dest, som de gerne ser solgt i den nærmeste fremtid.
LÆS OGSÅ: Manchester United har afgivet gigantisk bud på Atletico-stjerne
Selv i tilfælde af, at han ikke bliver solgt, skulle de have interesse i at hente en ny højre back til Camp Nou.
I denne forbindelse har den spanske storklub allerede udset sig et konkret transfermål. De ønsker nemlig at hente Juan Foyth i Villarreal.
Nu melder journalist Gerard Romero, at Barcelona er i færd med at forberede et bud på den argentinske højre back.
Angiveligt skulle de være klar til at betale 30 mio. euro samt en række bonusser til Villarreal. Det er svarende til omtrent 220 mio. danske kroner.
LÆS OGSÅ: Storklub har budt på Aubameyang
Villarreal skulle dog ikke have den store interesse i at sælge ham, hvorfor det kan blive vanskeligt for Barcelona at gennemføre en handel.