Barcelona har et stort ønske om at hente Bernardo Silva, men det bliver ikke en billig affære at hente portugiseren.

Barcelona har allerede købt stort ind denne sommer. På trods af dette, ser det ikke ud til, at de er færdig med at hente nye spillere til klubben.

LÆS OGSÅ: Flere klubber jagter Victor Nelsson

Den catalanske klub skulle nemlig have et stort ønske om at hente Bernardo Silva, som også selv er åben for et skifte til klubben.

Tidligere har der været forlydender om, at der er opnået enighed mellem City og Barca, men dette afvises nu af journalist Ben Jacobs.

Han melder, at de to klubber faktisk er langt fra hinanden i forhold til prissætningen, hvorfor de langt fra er enige.

Angiveligt er den engelske klub åben for at sælge Silva denne sommer, men de er ikke klar til at sælge ham for under 570 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Damsgaard afslører: Derfor valgte jeg Brentford

Hvis Barcelona skal gøre sig forhåbninger om at hente den portugisiske stjerne, skal de derfor have den store pung frem.

author avatar
Nicolai Busekist