FC Barcelona og Joan Laporta er meget ivrige efter at sikre sig Erling Haaland til sommer. Det kræver dog først, at der bliver solgt ud i truppen.

LÆS OGSÅ: Kane rygtes til Barca, men to spillere prioriteres over englænderen

Ifølge britisk Express er de derfor villige til at tage imod bud på Martin Braithwaite og Philippe Coutinho. Det samme skriver spanske Sport.

Den norske målbomber har skabt sig et navn som et af de mest lovende talenter i europæisk fodbold i øjeblikket. Mange betragter ham allerede som en af de bedste angribere i verden. Derfor kan et skifte væk fra Dortmund til sommer bestemt heller ikke udelukkes.

Barca har i lang tid været klar over, at de har brug for at finde en ny central angriber. Det er nemlig fortsat ikke lykkedes dem at finde en god afløser for Luis Suarez, efter han forlod klubben til fordel for Atletico Madrid.

Og ifølge både Express og Sport er det altså norske Haaland, der er deres absolut øverste prioritet. Dortmund-stjernen har været i en formidabel form i denne sæson, hvor det er blevet til 35 mål på tværs af alle turneringer.

Sport skriver, at Barca er fast besluttede på at vinde kampen om Haalands underskrift. For at give sig selv bedre forudsætninger for dette, har de besluttet sig for at sætte både Coutinho og Braithwaite til salg.

LÆS OGSÅ: Skadesopdatering om Sergio Busquets: Her kan han være klar

Coutinho blev hentet fra Liverpool tilbage i janaur 2018, hvor La Liga-giganterne diskede op med intet mindre end 142 millioner pund. Efterfølgende har det dog vist sig at være et af historiens dyreste flopkøb.

author avatar
Nicolai Busekist