Barcelona kunne have hentet Arsenal stjernen for småpenge. Det valgte de dog ikke at gøre.
Gabriel Martinelli har tiltrukket sig en del positiv opmærksomhed på det seneste, hvor han har imponeret i Arsenal-trøjen.
LÆS OGSÅ: United vil hente Gakpo: Dette skal de betale
Den brasilianske stjerne kunne dog være havnet et helt andet sted. Barcelona afviste nemlig muligheden for at hente for en årrække siden, skriver SPORT.
Avisen skriver, at Barcelona var tæt på at hente ham i 2018, hvor Andre Cury, der dengang stod i spidsen for deres aktiviteter på det sydamerikanske marked, tog Martinelli med til Ciutat Esportiva.
I et par uger spillede han sammen med Barca B, hvorefter den catalanske klub blev tilbudt at hente ham på et lejeophold uden en obligatorisk købsoption.
Dengang blev der dog ikke set en fremtid i ham, og man besluttede sig for ikke at hente ham til klubben, da han ikke havde de ‘nødvendige færdigheder’ til at blive Barcelona-spiller.
LÆS OGSÅ: Her er Barcelonas plan for Alex Balde
Derfor rejste han retur til sit hjemland, inden han i 2019 blev hentet til Arsenal for blot 7 millioner euro.