Ronald Koeman og Barcelona må undvære Frenkie de Jong i det næste stykke tid. Den hollandske midtbanespiller har nemlig pådraget sig en skade.
Der har været forlydender om, at Frenkie de Jong spillede med en mindre skade i El Clasico-opgøret mod Real Madrid.
LÆS OGSÅ: Afviser ikke skifte: Salah kræver enorm løn
Frenkie de Jong startede på banen i søndagens kamp mod Real Madrid, der endte med et 1-2-nederlag. Han blev dog skiftet ud i det 77. minut, hvor han blev afløst af Sergi Roberto. Det menes, at han blev skiftet ud som følge af sin skade.
Det ser ud til, at denne skade har udviklet sig. I hvert fald har FC Barcelona i et opslag på deres Twitter-profil meddelt, at den 24-årige hollænder har pådraget sig en skade i sit højre baglår.
Af denne grund vil han være til rådighed for Ronald Koeman, når han skal stille hold til onsdagens opgør mod Rayo Vallecano i La Liga.
På Twitter meddeler den catalanske klub, at der endnu ikke er fastsat en dato for, hvornår man forventer, at Frenkie de Jong kan vende tilbage til banen.
Derimod fortæller klubben, at det er hans genoptræning, der kan til at afgøre, hvornår han kan vende tilbage. Af samme årsag vides det ikke, om der er tale om en alvorlig skade, der kommer til at holde ham ude i flere uger.
LÆS OGSÅ: Barca benægter Coutinho-rygte: Det er ikke sandt
I denne sæson har Frenkie de Jong været på banen i 11 kampe for FC Barcelona, hvori han har bidraget med to oplæg. Nu ser det dog ud til, at der går et stykke tid, før han igen er at finde på banen.