Xavi kommer til at undvære flere store stjerner, når truppen er samlet i Barcelona efter landsholdspausen.
Den spanske træner må nemlig klare sig uden både Jules Koundé og Ronald Araujo, der begge er ude på ubestemt tid, efter at have pådraget sig skader.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo er blevet sigtet
Jules Koundé nåede kun at være i aktion i 23 minutter, da Frankrig spillede mod Østrig. Han pådrog sig nemlig en skade i baglåret, der har medført, at han er ude i ubestemt tid.
Derudover er Ronald Araujo også blevet ramt af en skade omkring lysken, hvilket betyder, at han også er ude i ubestemt tid.
Det bekræfter FC Barcelona på sin hjemmeside.
Det vides endnu ikke, hvor alvorlige skader, der er tale om, men de har dog lidt tid til at nå at komme sig. FC Barcelona skal nemlig først i aktion igen den 1. oktober.
LÆS OGSÅ: PSG-præsident langer ud efter Barcelona
Når de ikke at blive klar, vil det betyde, at danske Andreas Christensen kan se frem til at få mere spilletid. Det samme gælder sandsynligvis for Gerard Piqué.