Den portugisiske stjerne er blevet sigtet. Det sker i en sag, der er blevet efterforsket i næsten et halvt år.

Manchester United-stjernen har næsten i et halvt år været under efterforskning af det engelske fodboldforbund. Det har nu ført til, at han er blevet sigtet i denne sag.

LÆS OGSÅ: Tre bedst betalte Barca-spillere scorer næsten en milliard i løn

Konkret drejer det sig om, at han efter en kamp mellem Manchester United og Everton den 9. april, slog en mobiltelefon ud af hånden på en ung fan, der stod ved spillertunnellen.

Det trak naturligvis overskrifter i medierne, og mange udskammede den 37-årige portugiser for sin adfærd. Han var dog hurtig til at undskylde for episoden. Dette ændrer dog ikke på, at han alligevel kan blive straffet.

Nu er han nemlig blevet sigtet af det engelske fodboldforbund, der vurderer, at hans handling kan beskrives som ‘upassende og/eller voldelig adfærd’. Det oplyser det engelske fodboldforbund, FA.

LÆS OGSÅ: Graham Potter vil hente Serie A-stjerne

Det forventes, at sagen vil blive afsluttet inden længe, men det vides endnu ikke, hvordan den portugisiske stjerne vil blive straffet.