FC Barcelona har længe været kædet sammen med Edinson Cavani. Nu lyder det dog, at den catalanske klub har droppet jagten.

Barcelona har besluttet at henlægge deres interesse for Edinson Cavani for nu. Den nuværende Manchester United-angriber var ellers tæt på et skifte til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Dest: Så meget vil de betale for ham

Det skriver Mundo Deportivo.

Da den catalanske klub har indgået en aftale med Manchester City om købet af Ferran Torres, er der ikke længere det samme behov for at forstærke deres offensiv. Derimod vil de rette deres fokus mod at styrke defensiven.

Både Samuel Umtiti, Sergino Dest og Oscar Mingueza kan ende med at forlade klubben i det kommende transfervindue. Derfor kan der opstå mangel i defensiven.

Hertil er der ikke nogen afløser for Jordi Alba i klubben. Den eneste mulighed er den unge Alex Balde, der endnu ikke har meget erfaring. Han kan derfor næppe betragtes som en afløser for den rutinerede Jordi Alba.

Foruden Ferrans forestående ankomst, er der også udsigt til, at både Memphis Depay, Ansu Fati og Martin Braithwaite snart vender tilbage fra deres respektive skader.

Ikke nok med det, så har der også været forlydender om, at Ousmane Dembélé vil forlænge sit ophold i Barcelona. Derfor bør Xavi være ganske godt dækket ind i offensiven frem til slutningen af denne sæson.

LÆS OGSÅ: Medie: Dembélé får ny lang kontrakt i Barcelona

Derfor ønsker Barcelona i højere grad at rette deres fokus mod at hente nye defensive kræfter til klubben. Mundo Deportivo nævne dog ikke navne på forsvarsspillere, der er på radaren i den spanske storklub.

author avatar
Nicolai Busekist