FC Barcelona hentede denne sommer Yusuf Demir i Rapid Wien. Nu har de besluttet, at de ikke vil købe ham fri.

Ifølge den spanske avis SPORT besluttet, at de ikke vil købe Yusuf Demir fri, når hans lejeophold når sin afslutning.

LÆS OGSÅ: Kan sætte transferrekord: Så meget vil Dortmund have for Bellingham

Den østrigske spiller er på nemlig udlejet til Barcelona fra Rapid Wien på nuværende tidspunkt. Han viste sig fra sin bedste side i starten af sæsonen, men siden da har han ikke fået meget spilletid under Ronald Koeman.

I og med, at han ikke bliver brugt af den hollandske træner, har Barcelona genovervejet, hvorvidt Demir er en spiller, der er brug for i klubben. Som følge af dette, har de besluttet, at de ikke vil købe ham fri af hans kontrakt.

Barcelona har betalt 500.000 euro for at leje den unge spiller af Rapid Wein. Skal de købe ham fri til sommer, skal de betale 10 millioner euro. Klausulen vil også automatisk blive udløst, hvis Demir spiller minimum 45 minutter i 20 kampe i løbet af sæsonen.

“Han spillede en god preseason, men presset blev for meget, da konkurrencen blev større. På et tidspunkt traf han kun sikre beslutninger,” fortalte en kilde fra Barca til SPORT.

I de fem venskabskampe, som Barcelona spillede i preseason, lod Ronald Koeman den unge Yusuf Demir starte inde i fire af dem. I disse kampe bidrog han med et enkelt mål og et oplæg.

Oprindeligt blev Demir hentet til klubben med henblik på at spille for Sergi Barjuans B-hold, men da han viste sig fra sin bedset side i kampene i preseason, besluttede den catalanske klub at give ham en plads i førsteholdstruppen.

LÆS OGSÅ: Ansu Fati er ude af Rayo Vallecano-opgør

På det seneste har han dog svært ved at præstere, og derfor befinder han sig mere og mere på sidelinjen. Indtil videre er det blevet til fem kampe i denne sæson for Yusuf Demir.

author avatar
Nicolai Busekist