Barcelona har skrevet kontrakt med den tidligere Arsenal-spiller Pierre-Emerick Aubameyang, og i denne kontrakt er der blevet indskrevet en særlig klausul.
Den catalanske klub har sørget for, at der er blevet indskrevet en klausul i Pierre-Emerick Aubameyangs kontrakt, der tillader dem at ophæve hans kontrakt, hvis der bliver disciplinære problemer med ham. Det skriver ARA.
LÆS OGSÅ: Mason Greenwood også sigtet for dødstrusler
Den 32-årige angriber har nemlig haft disciplinære problemer tidligere i sin karriere, hvilket var en bekymring, som Barcelona havde, inden de skrev kontrakt med angriberen på Deadline Day.
De mange problemer medførte, at han til sidst fik frataget sit anførerskab i Arsenal, fordi han vendte for sent tilbage til træning, efter en ferie til Frankrig, som han havde fået tilladelse til.
Derudover var Barcelona også på vagt, efter den erfarne angriber valgte at flyve til Barcelona, uden at have informeret hverken Arsenal eller Barcelona om dette.
Det var meget overraskende for Barcelona, at han pludselig var i byen. Det endte dog med, at den catalanske klub skrev kontrakt med den 32-årige gabonesiske angriber, selvom de har udtryk bekymringer over hans disciplinære problemer.
Klubben har dog sørget for at sikre sig i denne forbindelse, da de – som sagt – har en klausul i kontrakten, der gør, at hans kontrakt kan ophæves, hvis der skulle blive problemer med ham.
LÆS OGSÅ: Barcelona kan ende med at skulle betale bøde til Aubameyang
Det hele faldt desuden på plads i sidste øjeblik, da flere medier har rapporteret, Arsenal ophævede hans kontrakt blot to minutter inden transfervinduet lukkede den 31. januar.