Manchester United-angriber Mason Greenwood er nu også mistænkt for seksuelt overgreb og dødstrusler.

Søndag bekræftede Greater Manchester Police, at ‘en mand i 20’erne’ var blevet anholdt grundet mistanke om voldtægt og overfald. Det skete på baggrund af en række opslag fra hans kæreset på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Xavi har besluttet sig: Han skal ikke med til Europa League

Greenwood, der fortsat er varetægtsfængslet, er siden blevet suspenderet af Manchester United, og er blevet fjernet fra det populære spil FIFA 22.

Nu har Greater Manchester Police udsendt endnu en opdatering i sagen, hvoraf det fremgår, at den unge spiller står over for to yderligere sigtelser, og at hans varetægtsfængsling er blevet forlænget.

“Efterforskerne har fået yderligere tid til at tale med en mand i 20’erne, der blev anholdt grundet mistanke om voldtægt og overfald mod en kvinde,” fremgår det af opdateringen.

“Den mistænkte blev varetægtsfængslet søndag (30. januar) eftermiddag, efter at vi blev opmærksomme på billeder og videoer på sociale medier delt af en kvinde, der rapporterede om hændelser med fysisk vold.”

“Han bliver fortsat afhørt, efter at dommere har godkendt en forlængelse til i morgen (onsdag den 2. februar). Efter afhøringen indtil videre, er han siden blevet sigtet for seksuelle overgreb og dødstrusler.”

Manchester United har allerede bekræftet, at Greenwood ikke kommer til at deltage i hverken kampe eller træning indtil videre. Desuden er de stoppet med at sælge trøjer med hans navn på.

LÆS OGSÅ: Manchester City forlænger med stjerne

Derudover har det også fået konsekvenser for Greenwood på sponsorfronten, da Nike har valgt at suspendere deres samarbejde med den 20-årige Manchester United-spiller.