FC Barcelona har formået at skille sig af med flere spillere denne sommer. Derfor har klubbens ledelse også formået at skabe mere luft i lønbudgettet til denne sæson.
LÆS OGSÅ: Griezmann sender afskedsbrev til Barcas fans
Truppen byder dog fortsat på flere løntunge spillere, som Barcelona ønskede at skille sig af med. En af de spillere, som de ønskede at enten sælge eller udleje denne sommer, var den bosniske midtbanespiller Miralem Pjanic.
Hidtil er det dog ikke lykkedes for den catalanske klub at hverken sælge eller udleje ham. Det betyder dog ikke, at de dropper at skille sig af med ham denne sommer. Ifølge Marca forsøger de nu at sende ham afsted til det russiske marked.
Pjanic er en af de bedst betalte spillere i klubben, og ifølge Marca troede Barcelona, at det ville være muligt at sende ham retur til Juventus. En sådan handel blev dog aldrig til noget, og nu er Barcelona nødt til at undersøge andre muligheder.
Den italienske klub viste ganske vist interesse for at hente den bosniske midtbanespiller. Barcelona tilbød endda at betale en del af hans løn, men alligevel blev en handel ikke til noget. På lige fod med Barcelona, er der nemlig også økonomiske problemer i den italienske klub.
På trods af, at de er blevet sendt tilbage til start, har Camp Nou-klubben dog ikke droppet at sende Pjanic videre denne sommer. Nu har de blot valgt at rette fokus mod de nationer, hvor transfervinduet fortsat er åbent.
Marca skriver, at det især er det russiske marked, der er i fokus for den spanske klub. Det er dog vanskeligt at se, at et skifte til Rusland bliver en realitet, da Pjanic fortsat har kontrakt med Barcelona. Derfor kan de ikke blot sælge ham, uden at den bosniske midtbanespiller selv accepterer det.
LÆS OGSÅ: Mbappé afviser vanvittigt kontrakttilbud fra PSG
Pjanic er klar over, at han ikke kommer til at få spilletid i Barcelona, og har accepteret, at han skal finde sig en ny klub, hvis han vil spille fodbold. Det store spørgsmål er dog, om han kan finde en klub, der er villig til at betale hans løn.