Memphis Depay kædes sammen med Atletico Madrid, der har sendt Joao Felix på et lejeophold i Chelsea.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona ikke har planlagt indkøb i løbet af januar. Det skyldes, at deres finansielle situation ikke tillader det.

LÆS OGSÅ: Liverpool udser billigere alternativ til Bellingham

Meget tyder på, at de alligevel kommer til at være aktive i transfervinduet. Atletico Madrid siges nemlig at have stor interesse i at hente Memphis Depay.

Rivalerne fra Madrid leder efter en passende afløser for Joao Felix, som er blevet udlejet resten af denne sæson til Chelsea.

Ender det med, at Depay bliver sendt til Madrid, vil det betyde, at Barcelona har muligheder, som de ikke havde, inden transfervinduet åbnede.

Det betyder ikke, at de har planer om at hente en ny spiller. Derimod vil de udnytte, at de har plads i budgettet til at registrere Gavi, Ronald Araujo og Alejandro Baldes nye kontrakter, skriver SPORT.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi tilbydes milliardløn af saudiarabisk klub

Først og fremmest skal den catalanske klub nå til enighed med Atletico Madrid, som sandsynligvis vil forsøge at overbevise Barcelona om at ophæve Depays kontrakt.

author avatar
Nicolai Busekist