Lionel Messis fremtid er fortsat åben, da han ikke har underskrevet en kontraktforlængelse med Paris Saint-Germain.

Den argentinske verdensstjerne har været genstand for mange rygter i de seneste måneder, hvor han blandt andet er blevet kædet sammen med Inter Miami og FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Liverpool udser billigere alternativ til Bellingham

I de seneste uger har det mest sandsynlige udfald været, at han vil underskrive en kontraktforlængelse med PSG, da der er igangværende forhandlinger.

Et nyt tilbud fra saudiarabiske Al Hilal kan dog muligvis få den 35-årige argentiner til at ændre mening. De har nemlig tilbudt ham en kontrakt, der vil gøre ham til verdens bedst betalte fodboldspiller.

Ifølge Mundo Deportivo er Al Hilal, hvis rivaler fra Al Nassr netop har hentet Cristiano Ronaldo, klar til at give Messi en årsløn på 300 millioner dollar, hvilket svarer til lidt over 2 milliarder kroner.

Egentlig har der været forlydender om, at en kontraktforlængelse med PSG skulle nærme sig, men det enorme tilbud kan potentielt få ham på andre tanker.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen slår fast: Her skal vi blive bedre

Meget tyder desuden på, at klubber som FC Barcelona og Inter Miami får svært ved at være med, da både PSG og Al Hilal er villige til at betale ham en enorm årsløn.