FC Barcelona har efter sigende fået et godt øje til den nuværende Manchester City-spiller Aymeric Laporte. Derfor holder de nøje øje med hans situation i den engelske klub.
LÆS OGSÅ: Manchester United og Barcelona kæmper om La Liga-angriber
Den 27-årige, der, selvom han er franskmand, er blevet udtaget til det spanske landshold til EM 2020, har spillet 27 kampe for Manchester City i 2020/21-sæsonen. Årsagen til dette er, at Pep Guardiola har foretrukket at bruge hhv. Ruben Dias og John Stones i stedet.
Laporta blev blandt andet siddende på bænken i hele Champions League-finalen mod Chelsea. Derudover fik han ikke et eneste minut på banen i hverken kvartfinalen mod Borussia Dortmund eller i semifinalen mod Paris Saint-Germain.
Ifølge den spanske sportsavis Sport kan Barca godt ‘lide’ centerbacken. Desuden skriver avisen, at de potentielt vil afgive et bud på ham i det kommende transfervindue. Det skulle dog angiveligt kun komme på tale, hvis City selv giver udtryk for, at de vil af med ham.
Laporte var heller ikke på banen i holdets tre sidste opgør i Premier League i 2020/21-sæsonen. Til trods for den begrænsede spilletid, er det dog ikke sikkert, at han er på vej væk til sommer. Han har nemlig fortsat fire år tilbage af sin kontrakt på Etihad Stadium.
LÆS OGSÅ: Barcelona har informeret forsvarer om, at han skal forlade klubben
Den franske centerback har i alt haft 111 optrædener for Manchester City, siden sin ankomst i 2018, hvor han blev hentet fra Athletic Bilbao.