Både Manchester United og Barcelona har udtrykt interesse i at skrive kontrakt med den 29-årige Villarreal-spiller Gerard Moreno til sommer. Det skriver spanske Fichajes.

LÆS OGSÅ: Agüero har accepteret massiv lønnedgang: Så mange millioner sparer Barca

Moreno, der scorede mod Manchester United i både ordinær spilletid og i straffesparkskonkurrencen i Europa League-finalen, har spillet en fremragende sæson for Villarreal.

I 46 optrædener på tværs af alle turneringer er det blevet til 30 mål for den spanske angriber. Det har gjort ham til en af de mest produktive angribere i Europa i den netop overståede sæson.

Hans præstationer for Villarreal er da heller ikke gået ubemærket hen, hvis man skal tro Fichajes.

Ifølge mediet har både Atletico Madrid, Barcelona og Manchester United alle interesse i at skrive kontrakt med den 29-årige angriber i det kommende transfervindue.

Det spanske medie rapporterer intet om, hvad Villarreal potentielt vil kræve, hvis Moreno skal sælges til sommer. Efter en vellykket sæson med 30 mål, bliver det dog næppe et lavt beløb, der skal bordet, for at overtale Villarreal til at give slip på ham.

Barcelona har for nylig skrevet kontrakt med Sergio Agüero, men overvejer tilsyneladende også at tilføje Moreno til deres offensiv forud for 2021/22-sæsonen.

LÆS OGSÅ: Kaldes den nye Bruno Fernandes: Solskjær vil hente ham til United

Hvad angår Manchester United, har Edinson Cavani spillet en glimrende sæson, men han er 34 år gammel, hvorfor han ikke er i stand til at spille hver kamp. Derfor kan en ny angriber potentielt være en del af planerne for De Røde Djævle denne sommer.