Barcelona er begyndt at undersøge mulighederne for at finde en afløser for Neto. I denne sammenhæng er de blevet kædet sammen med den 26-årige brasilianer Leo Jardim, der i skrivende stund spiller i Lille.

LÆS OGSÅ: Belgisk træner på radaren som afløser for Koeman som Barca-træner

Ifølge en rapport fra det spanske medie El Gol Digital har Barcelona rettet blikket mod Leo Jardim. Angiveligt skulle de have i sinde at kontakte ham i det kommende transfervindue.

Som tidligere angivet, har Barcelona udset sig den 26-årige brasilianske målmand som potentiel afløser for Neto, der sandsynligvis kommer til at forlade Camp Nou til sommer.

Leo Jardim ankom i Europa i sommeren 2018, da han ankom til Rio Ave på et lejeophold fra den brasilianske klub Gremio. Sidste år sluttede han sig til Lille, men har dog endnu ikke etableret sig fast mand i målet i den franske klub.

Faktisk besluttede Lille sig for, at han skulle sendes afsted på et sæsonlangt lejeophold i Boavista. Her har han formået at imponere, hvilket har skabt interesse fra andre klubber.

LÆS OGSÅ: Guardiola gav Mascherano kontant besked, da han ankom til Barcelona

Den 26-årige har tre års erfaring i Europa, og vurderes til at have en pris på tre millioner euro, ifølge El Gol Digital. Den lave pris skulle efter sigende særligt være det, der har gjort ham interessant for Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist