Der er meget, der tyder på, at Barcelona er ude at undersøge markedet i øjeblikket, da de bliver kædet sammen med uhyre mange spillere. Det forlyder nu, at den tidligere Valencia-sportsdirektør Mateu Alemany vil blive ansat i FC Barcelona, hvor han vil sidde i samme stilling som nu, inden længe.

LÆS OGSÅ: Magiske Messi scorer topkarakter i La Liga

Og han skulle angiveligt have tænkt sig at bruge sine kontakter i den tidligere klub, når han kommer til FC Barcelona.

Diario AS skriver, at han vil forsøge at lokke José Luis Gayá til klubben.

Den 25-årige Gayá er før blevet kædet sammen med Barcelona, men man forventer, at tilgangen af Alemany vil kunne sætte gang i sagerne. Det skulle sætte liv i et nyt håb om, at det vil kunne lykkes, selvom Valencia i øjeblikket forsøger at forlænge med backen.

Gayá har kontrakt med Valencia frem til sommeren 2023.

FC Barcelona er dog ikke den eneste klub, der har øjnene rettet mod Gayá, da de kan ende med at skulle konkurrere mod Atlético Madrid, Real Madrid og Paris Saint-Germain.

LÆS OGSÅ: Solskjær vil lokke Bayern-stjerne til klubben: Han vil forgylde ham

Gayá er et produkt af Valencias akademi, og han har såmænd spillet hele sin seniorkarriere i klubben. Han står noteret for at have spillet 252 kampe for Valencia.

author avatar
Mathias Busekist