FC Barcelona kan blive tvunget til at sælge flere stjernespillere til sommer, hvis tingene ikke går, som de skal.
Formår Barcelona ikke at kvalificere sig til Champions League i denne sæson, kan det blive katastrofalt for den catalanske klub.
LÆS OGSÅ: Pogba bliver i Manchester United – på én betingelse
Ifølge den anerkendte journalist Gerard Romero kan det nemlig betyde, at de bliver nødt til at sælge ikke blot én, men flere af deres helt store stjerner til sommer.
Den catalanske klub kommer nemlig til at gå glip af en stor sum penge, hvis de ikke formår at kvalificere sig til den prestigefyldte turnering.
Ifølge Gerard Romero er det spillere som Frenkie de Jong, Marc-Andre ter Stegen, Memphis Depay og Pedri, der kan ende med at blive solgt til sommer, hvis de ikke får kvalificeret sig til Champions League.
Derfor er det naturligvis også afgørende for den catalanske klub, at de formår at sikre sig en plads i Champions League, hvilket de dog har flere muligheder for at gøre.
De ligger i øjeblikket på en femteplads i La Liga, hvor de er et enkelt point fra at sikre sig en fjerdeplads, og dermed også en plads i Champions League.
Skulle det ske, at de ikke slutter i top-4 i La Liga, betyder det ikke, at de ikke har mulighed for at kvalificere sig. Det kan de nemlig også gøre, hvis de ender med at vinde Europa League.
LÆS OGSÅ: Storklub dropper Dembélé-forhandlinger af én grund
Årsagen til, at de kan blive nødt til at tage afsked med en eller flere spillere, hvis de ikke kvalificere sig til Champions League, er naturligvis på grund af deres økonomiske problemer.