Der har været mange spekulationer om Paul Pogbas fremtid. Nu lyder det, at han er villig til at blive i Manchester United på én betingelse.

Tidligere har der været forlydender om, at Paul Pogba var indstillet på at forlade Manchester United til sommer. Nu lyder det dog, at franskmanden er villig til at blive i klubben, men kun på én betingelse.

LÆS OGSÅ: Storklub dropper Dembélé-forhandlinger af én grund

Ifølge The Sun har midtbanespilleren besluttet at blive hos De Røde Djævle efter denne sæson, såfremt Ralf Rangnick bliver klubbens permanente manager.

Det britiske medie skriver, at den franske midtbanespiller er blevet meget imponeret af den tyske træner. Derudover skulle han også været tiltalt af den plan, som han har for hans fremtid i United.

Derfor skulle Paul Pogba altså være villig til at ændre mening om sin fremtid, hvis det er Ralf Rangnick, der bliver udnævnt som ny manager. Dette kunne meget vel være, da United angiveligt overvejer netop denne mulighed.

Paul Pogbas kontrakt med Manchester United frem til sommer, hvorefter han frit kan forlade klubben. Her har der blandt andet været forlydender om, at han kan være på vej til Paris Saint-Germain.

Nu har piben dog fået en anden lyd, men det kræver altså, at det bliver Ralf Rangnick, der også står i spidsen for den engelske klub. Er det ikke det, har den franske midtbanespiller tilsyneladende ingen interesse i at blive.

LÆS OGSÅ: Conte vil hente Juventus-angriber i dette transfervindue

Der har desuden været forlydender om, at Manchester United har givet Paul Pogba flere lukrative tilbud, men indtil videre har det ikke kastet en underskrift af sig.