FC Barcelona skulle inden længe have valgt deres nye præsident. Det er i øjeblikket Carles Tusquets, som sidder som vikar i rollen, da Josep Maria Bartomeu forlod præsidentsædet i efteråret.

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afslører: “Vi var tæt på at indgå en lejeaftale med Messi”

Der skulle have været valg i denne weekend, men sådan bliver det ikke. Barcelona meldte ud, at man i stedet regner med, at valget bliver den 7. marts, hvilket skyldes coronasituationen.

Det betyder dog også, at Barcelona må gå igennem dette transfervindue uden en ny præsident.

Det skaber dog også et problem i form af, at Barcelonas vedtægter siger, at en midlertidig ledelse, som Barcelona har i øjeblikket, kun må vare i tre måneder, hvilket den har den 28. januar.

Det vides ikke, hvad planen er.

Datoen er heller ikke bekræftet ifølge Sport. Regeringen har også valg i den periode, og man ønsker ikke at have to store afstemninger klods op ad hinanden af hensyn til postvæsnet.

LÆS OGSÅ: La Liga-klub er klar til at byde på Manchester United-forsvarsspiller

De må derfor vente lidt længere på, at man får en ny chef i klubben.

author avatar
Mathias Busekist