Barcelona forventes at sige farvel til flere spillere til sommer. De har allerede budt velkommen til flere nye spillere, og har brug for at skrabe penge ind til at dække deres gæld.
LÆS OGSÅ: Video: Griezmann scorer fænomenalt saksesparksmål
En af de spillere, der i et stykke tid har været rygtet væk fra Barcelona, er midtbanespiller Carles Aleñá. Han er på nuværende tidspunkt udlejet til Getafe, og inden da var han udlejet til Betis. Det er derfor lang tid siden, at han sidst har trukket en Barca-trøje over hovedet.
I løbet af foråret var der rygter om, at Getafe ønskede at købe Aleñá på en permanent aftale. Hvorvidt det fortsat er noget, der er af interesse for den spanske klub, må tiden vise.
Nu er det dog blevet afsløret, hvad Barcelona kræver for den unge midtbanespiller, hvis han skal sælges til sommer. Ifølge Diario Sport kræver den catalanske klub nemlig, at en potentiel køber skal betale 8 millioner euro, hvilket svarer til 60 millioner kroner.
Ifølge Diario Sport er Wolverhampton blandt klubberne, der har udvist interesse for at købe Aleñá i det kommende transfervindue. Angiveligt skulle de været meget interesserede i at sikre hans underskriver på en permanent aftale.
LÆS OGSÅ: Detaljer fra Emersons kontrakt afsløret
Den spanske avis skriver også, at de tilbud, Barcelona har modtaget fra La Liga-klubber ikke rigtigt er fristende. Derfor tyder det altså ikke på, at det er sin nuværende klub, Aleñá ender med at blive solgt til.