Der har været mange rygter om en særlig frikøbsklausul, men nu slår FC Barcelona fast, hvad Ousmane Dembélé koster.

Sidste år skrev Ousmane Dembélé under på en ny aftale med FC Barcelona, der holder ham i den spanske klub frem til juni 2024.

LÆS OGSÅ: Vil hente ham til Barca: Xavi kan ‘virkelig godt lide’ Liverpool-stjerne

Kort tid efter, at han havde skrevet under på sin kontrakt, kom det frem, at han havde sikret sig en frikøbsklausul på kun 50 millioner euro.

Efter sigende skulle denne klausul kunne aktiveres allerede denne sommer, hvorfor den franske kantspiller vil kunne forlade Barcelona til denne pris.

Nu er der dog forlydender om, at der ikke er hold i rygterne om, at der skulle være indskrevet en sådan frikøbsklausul i hans kontrakt.

Ifølge den spanske avis SPORT, så er det af Barcelona blevet gjort klart, at prisen for Dembélé lyder på 100 millioner euro, hvilket svarer til cirka 740 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: United vil hente Real Madrid-profil i stedet for Gakpo

Samme avis skriver, at PSG skulle have et godt øje til Dembélé. Den unge kantspiller blev også kædet sammen med Paris-klubben sidste år, men endte med at forlænge med Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist