Xavi og co. har et ønske om at styrke flere positioner til sommer, hvilket nu har fået ham til at kigge i retning af Liverpool.

Den økonomiske situation i FC Barcelona gør, at de kan få svært ved a hente nye spillere til klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Avis: Andreas Christensen-signing koster Barcelona stor bødestraf

Derfor har den catalanske klub primært fokus på at hente spillere, der har kontraktudløb. Ved at gøre dette, har de lettere ved at undgå at komme i klemme med Financial Fair Play-reglerne.

Netop det faktum, at de vil holde sig til spillere med kontraktudløb, har ifølge journalist Jose Alvarez fået Xavi til at kigge i retning af Liverpool.

Den spanske træner har nemlig et rigtig godt øje til Liverpool-profilen Roberto Firmino, hvis kontrakt med den engelske klub udløber efter denne sæson.

Angiveligt skulle han være blevet udset til at fungere som backup for Robert Lewandowski, men først og fremmest kræver det, at han ikke forlænger med Liverpool.

LÆS OGSÅ: Storklub skruer op for interessen: Vil hente Haaland i 2024

Flere engelske medier har skrevet, at Jürgen Klopp ikke er parat til at tage afsked med Firmino efter denne sæson. Derfor ønsker han, at ledelsen giver ham en ny kontrakt.