Denne sæson har budt på mange op- og nedture for FC Barcelona. En af de ting, der primært har budt på opture, er Ronald Araujos præstationer i det centrale forsvar. Men det 21-årige talent kunne faktisk være havnet i enten Real Madrid eller Atletico Madrid.
LÆS OGSÅ: Messi hylder La Liga-målmand: Han er blandt verdens bedste
Sergio Cabrera, der var Araujos træner i hans tidligere klub, Rentistas, har forklaret, hvordan den unge forsvarsspiller endte med at skifte til FC Barcelona.
“Jeg har en ven i Spanien, der hedder Paco Ors, og han kommer en del til Uruguay og Argentina, og Araujo fangede hans interesse,” fortalte Cabrera til ‘Què t’hi jugues’ ifølge Marca.
“Han fortalte dette til Roman Planes, der var sportsdirektør i Getafe på dette tidspunkt. Jeg mødtes med ham til en kop kaffe i marts 2018, og han spurgte mig om spilleren.”
“Inden for tre måneder skiftede Planes til Barcelona og hente ham dertil. Han kunne være havnet i Real Madrid, da jeg har et godt forhold til Ramon Martinez, der i 2018 spurgte mig om Araujo var en topspiller.”
“Det lagde en del pres på mig at sige sådan noget, så jeg fortalte ham, at han havde brug for et trædesten såsom et skifte til et B-hold. Otte eller ni dage efter skrev han kontrakt med Barcelona.”
LÆS OGSÅ: Manchester City og Bayern jagter Barcelona-talent
“Men Real Madrid fulgte nøje med. Og jeg ved også, at folk i Atletico Madrid havde øje på ham. Han var dømt til at skifte til en stor klub og han endte i Barcelona.”