Antoine Griezmann, Pjanic, Ousmane Dembélé og Frenkie de Jong var alle at finde på banen mod Real Sociedad, hvorfor disse fire naturligvis sparkede straffespark. Det store pres, der ligger på den femte mand, endte med at falde på skuldrende af den unge Riqui Puig.
LÆS OGSÅ: Bookmakerne er sikre: Dette bliver Eriksens nye klub
Der skulle nemlig 120 minutters spil og en straffesparkskonkurrence til, før FC Barcelona kunne kalde sig finaleklar i Supercopa efter sejren over Real Sociedad.
Det er uden tvivl Marc-Andre Ter Stegen, der står tilbage som den store helt, da Real Sociedad blot formåede at passere ham to gange i straffesparkskonkurrencen. Det var dog også en personlig sejr for den 21-årige Riqui Puig.
Han scorede nemlig det femte og sidste straffespark, der sendte FC Barcelona i finalen.
”Der var fire, der var blevet valgt til at sparke, men den sidste plads var tom. Jeg var den første, der sagde, at jeg gerne ville sparke. Jeg var slet ikke i tvivl. Jeg havde et brændende ønske om at sparke, så jeg kunne score for førsteholdet,” sagde Riqui Puig til Marca.
Det må uden tvivl have været med til at trække på smilebåndet. Det kommer også efter en hård periode for den unge Barca-stjerne, som ikke just har væltet sig i spilletid i denne sæson.
Han har dog ikke opgivet håbet.
”Hvis Ronald giver mig minutter, så vil jeg være taknemlig og drage fordel af det. Hvis ikke, vil jeg fortsætte med at arbejde.”
”Jeg smider aldrig håndklædet i ringen. Ikke efter så mange år i klubben, når jeg ved, hvor meget jeg har ofret for at komme på førsteholdet. Nu hvor jeg er her, kommer jeg ikke til at smide det væk.”
LÆS OGSÅ: Journalist bekræfter: Han ønsker at være træner i Barcelona
Tiden vil dog nu vise, om det bliver en El Clásico-finale, man kan have i vente. FC Barcelona skal møde vinderen af Athletic Club og Real Madrid. De tørner sammen torsdag aften.