Barcelona er på jagt efter en potentiel afløser for Ter Stegen. Til en start vil han dog skulle fungere som andenmålmand.
I Barcelona er man blevet bekymret for Ter Stegens skadesproblemer. Derfor er de begyndt at se sig om efter en potentiel afløser for den tyske målmand.
LÆS OGSÅ: Træner ville have ham: PL-storklub nægtede at hente Haaland
Ifølge El Nacional har de i denne forbindelse udset sig Lazio-målmand Luís Maximiano og Fiorentina-målmand Alban Lafont.
Ter Stegen har fået en god start på denne sæson i La Liga. Alligevel er der dog bekymringer om hans skadeshistorik, hvorfor Barcelona vil have en målmand, der kan dække ind.
Hertil er det også idéen, at den målmand, der bliver hentet, kan være en langsigtet afløser for den tyske målmand, der er fyldt 30 år.
Ingen af de to spillere har kontraktudløb i nærmeste fremtid. Derfor skal de købes fri af deres kontrakter, hvis de skal til Barcelona.
LÆS OGSÅ: Barca vil skille sig af med to klubveteraner i januar
Maximiano forventes at koste ca. 70 millioner kroner, mens Lafont forventes at have en pris på ca. 119 millioner kroner.