Barcelona overvejer efter sigende at hente den nuværende Atalanta BC-forsvarsspller Robin Gosens denne sommer.
LÆS OGSÅ: Pjanic: “Denne sæson efterlader mig med en bitter smag”
Den 26-årige forsvarer har spillet en fornem sæson i denne sæson for den italienske klub. I de 44 optrædener han har haft på tværs af alle turneringer, er det blandt andet blevet til 12 mål og otte oplæg.
Gosens nuværende kontrakt med italienerne udløber til næste sommer. Som følge af dette, har der været en del spekulation omkring hans fremtid. Særligt i løbet af de seneste uger er han blevet kædet sammen med op til flere klubber.
Juventus og Manchester City er blandt de klubber, der menes at have en interesse i den tyske forsvarer. Desuden skriver flere medier, at Atalanta vil forlange omtrent 40 millioner euro (297 millioner kroner) for ham, såfremt en klub vil købe ham i det kommende transfervindue.
Ifølge den spanske avis Sport, er der dog også stor interesse fra Barcelona. Den catalanske klub skulle nemlig have et ønske om at styrke sin defensiv i det kommende transfervindue, og her overvejer de altså Robin Gosens.
LÆS OGSÅ: Barcelona holder øje med 17-årig MLS-spiller
Gosens, der både kan indtage rollen som venstreback og som venstre midt, blev hentet til Atalanta fra Heracles i 2017. Siden da er det blevet til 149 optrædener for Serie A-klubben på tværs af alle turneringer.