FC Barcelona ønsker både at spare penge og styrke truppen. Det er to ting, der sjældent går hånd i hånd. Alligevel har den catalanske klub dog intentioner om at prøve.
LÆS OGSÅ: PSG vil hente Pogba: Tilbyder vanvittig løn
Det vil de blandt andet gøre ved at bytte Ousmane Dembélé til fordel for den unge Dejan Kulusevski. Det skriver det italienske medie TuttoMercatoWeb.
Kulusevski blev hentet til Juventus tilbage i januar 2020. Her blev han hentet i Atalanta for anslået 35 millioner euro, hvilket er svarende til cirka 260 millioner kroner.
Siden sin ankomst til Juventus, er det dog ikke kun Torino-trøjen, han har været iført. Han tilbragte nemlig anden halvdel af sæsonen udlejet til Parma. I denne sæson lykkedes det ham at vinde Serie A’s Young Player of the Season-pris.
I sin første fulde sæson hos Den Gamle Dame fortsatte han med at imponerende. Han scorede fire mål og lavede tre oplæg i ligaen, og leverede ligeledes et assist i Coppa Italia-finalen.
Ydermere fortsætte han sin nydelige præstationer ved sommerens EM, hvor han hjalp det svenske landshold godt på vej. Her leverede han nemlig to oplæg.
Angiveligt skulle det være hans konsistente form og præstationer, der har medført, at han har tiltrukket sig interesse fra den catalanske storklub, lyder det fra TuttoMercatoWeb.
Mediet skriver dog også, at Barcelona ikke har råd til at købe svenskeren, hvorfor de i stedet overvejer at tilbyde Ousmane Dembélé i en byttehandel.
Dembélé har ikke haft det let på Camp Nou, efter han blev bragt til klubben fra Borussia Dortmund i 2017. Dengang betalte FC Barcelona 105 millioner euro samt yderligere 40 millioner euro i add-ons.
Det var tiltænkt, at han skulle være klubbens afløser for Neymar, men sådan er det ikke blevet. Han har været meget ustabil og har ikke præsteret på det niveau, der har været forventet, hvorfor klubben overvejer at sælge ham.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil bytte sig til Emerson Royal
Nu ser det dog ud til, at han potentielt kan blive brugt i en byttehandel, der vil sende ham til Juventus, mens den 21-årige Kulusevski vil blive sendt den anden vej.