FC Barcelona har planer om at hente en ny målmand, der skal fungere som konkurrence og back-up for Marc-Andre ter Stegen.

De catalanske giganter har planer om at hente konkurrence til Marc-Andre ter Stegen, der også skal fungere som en back-up, såfremt den tyske målmand igen rammes af knæproblemer.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo har indkaldt til møde om United-fremtid

Det skriver det spanske medie Mundo Deportivo.

Der er en forventning om, at Neto forlader Barcelona til sommer. Han er træt af at sidde på bænken, og Barcelona er træt af at betale ham en høj løn.

Derfor er de gået på jagt efter en ny målmand, der kan hentes til Camp Nou til sommer. I denne forbindelse har de udset sig seks forskellige muligheder, skriver Mundo Deportivo.

På listen finder man Leeds United-målmand, Illan Meslier, Fiorentina-keeper Bartlomiej Dragowski samt Sevillas Yassine Bounou.

Ydermere har Barcelona også et godt øje til Genks Maarten Vandevoordt samt Alban Lafont fra Nantes, som derfor også er med i overvejelserne.

Slutteligt er der også overvejelser om at hente Inaki Pena retur til sommer, hvor hans lejeophold i Galatasaray er slut.

LÆS OGSÅ: Barca sætter forhandlinger på pause: Xavi får det sidste ord

Hvis Barcelona beslutter sig for at bruge deres penge i en anden retning, er der en god chance for, at de beslutter sig for at sælge Neto og bringe Pena retur fra Galatasaray.

author avatar
Nicolai Busekist