FC Barcelonas økonomi forventes at være forbedret til næste år. Derfor vil de forsøge at hente Mohamed Salah næste sommer

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har et ønske om at styrke truppen næste år.

LÆS OGSÅ: Barca-profil ser ikke Koeman-fyring som løsningen

Mulighederne for dette har været begrænsede i år, da deres økonomi ganske enkelt har forhindret dem i dette. Der er dog udsigter til, at deres økonomi vil være forbedret næste år, hvorfor det ligeledes ventes, at de vil være mere aktive på transfermarkedet.

Ifølge det spanske medie El Nacional har Barcelona et ønske om at hente Mohamed Salah næste sommer. Derfor håber de at kunne sætte sig selv i en situation, hvor de kan hente den 29-årige egyptiske offensivspiller i Liverpool.

Den egyptiske angriber har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med Premier League-klubben. Hans nuværende kontrakt med Liverpool løber frem til 2023, hvorfor han næste sommer kun vil have et enkelt år tilbage af sin kontrakt med den engelske storklub.

Derfor håber FC Barcelona, at det vil være muligt for dem at hente Mohamed Salah næste sommer, såfremt han til den tid ikke er nået til enighed med Anfield-klubben om en ny kontrakt.

LÆS OGSÅ: Premier League-giganter vil hente Pau Torres

Det bliver dog næppe for småpenge, de kan hente den 29-årige angriber, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi, der lyder på 100 millioner euro. Det er nemlig svarende til intet mindre end 743 millioner kroner. Derfor er det sandsynligvis også et beløb i denne klasse, Barcelona skal finde frem.

author avatar
Nicolai Busekist