Angiveligt har FC Barcelona fået et godt øje til den nuværende Paris Saint-Germain-spiller Ander Herrera, som de vil hente til sommer

Det catalanske medie El Nacional skriver, at Barcelona er meget interesserede i at styrke deres midtbane i sommerens transfervindue. I denne forbindelse skulle de have rettet blikket mod den 32-årige Ander Herrera.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Liverpool-stjerne næste sommer

Herrera blev hente til PSG fra Manchester United i sommeren 2019. Siden har han spillet en vigtig rolle for Ligue 1-klubben. Selvom han ikke har været fast mand i truppen for Les Parisiens siden start, har han imponeret på banen og er blevet en vigtig spiller i denne sæson.

Han har spillet 11 kampe i denne sæson, og har overrasket positiv indtil nu. Han har blandt andet bidraget med fire mål og to oplæg. Hans stærke start på sæsonen har medført, at flere af de største klubber i Europa har fået øjnene op for, hvilket også omfatter Barcelona.

Det hævdes, at Barcelona er på jagt efter en ny mand til midtbanen, da de har skilt sig af med både Miralem Pjanic og Ilaix Moriba i sommer. Det har ført til Ronald Koeman ikke just har et stort udvalg af spillere til midtbanen, hvor han primært kan trække på Sergio Busquets, Pedri og Frenkie de Jong, foruden en række unge spillere.

Som et resultat heraf har den hollandske træner været nødt til at bruge unge spillere som Gavi og Nico Gonzalez i højere grad i denne sæson. Det er ikke en ideel situation, og det hjælpes ikke på vej af, at Sergio Busquets også ligner en mand, hvis karriere lakker mod enden.

LÆS OGSÅ: Arsenal-angriber tilbudt til Serie A-storklub

Derfor har den catalanske klub også været kædet sammen med flere forskellige midtbanespillere i løbet af de seneste måneder. På det seneste er Franck Kessie blevet nævnt som en spiller, der bliver set nærmere på i Barcelona.