FC Barcelona har planer om at hente flere nye spillere til klubben til sommer. Blandt andet vil de hente en afløser for Gerard Piqué.

Til trods for, at Gerard Piqué har kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2024, kan hans tid i klubben være slut til sommer.

LÆS OGSÅ: Vil have ham til Barca: Xavi kan ‘virkelig godt lide’ Real Madrid-spiller

En særlig klausul i hans kontrakt medfører nemlig, at den catalanske klub kan ophæve hans kontrakt, hvis ikke han spiller tilstrækkeligt i denne sæson.

Det har betydet, at den spanske storklub har sat jagten ind på en passende afløser. Det har fået dem til at kigge i retning af Serie A.

Ifølge Mundo Deportivo skulle de nemlig gøre sig overvejelser om at stjæle Milan Skriniar for næsen af PSG, som forsøgte at hente ham til det franske denne sommer.

LÆS OGSÅ: Seks storklubber kæmper om PSV-talent

Den slovakiske stjerne har formået at etablere sig som en af de bedste forsvarsspillere i Serie A, men hans kontrakt med Inter udløber til sommer, hvorfor det forventes, at han forlader klubben.

author avatar
Nicolai Busekist