Barcelona er ivrige efter at vinde kampen om den norske angriber, som forventes at forlade Borussia Dortmund til sommer.

Barcelona arbejder på en plan, der skal skaffe dem 100 mio. euro (744 mio. kr.) til at købe Dortmund-angriber Erling Haaland. Det bekræfter GOAL.

LÆS OGSÅ: Fem klubber holder øje med Dele Alli

Haalands præstationer har tiltrukket opmærksomhed fra en række af verdens største klubber, herunder Barcelona. Den catalanske klub skulle være fast besluttet på at vinde kampen om hans underskrift til sommer.

De catalanske giganter afslørede sidste år, at de har en rekordstor gæld, og de arbejder fortsat på at reducere deres lønudgifter.

Nu skriver GOAL dog, at Barcelona kan frigøre et betydeligt beløb til køb af nye spillere ved at sælge deres ejerandel på 49 procent i medieselskabet Barca Studios.

Salget af deres ejerandel ville give dem 100 mio. euro, der kan bruges at på hente Haaland til klubben. Meget afhænger dog af salget af deres ejerandel i Barca Studios, hvor der efter sigende skulle være uenighed om spillernes imagerettigheder.

Som det ser ud nu, vil en eventuel investor i Barca Studios nemlig ikke være i stand til at lave produkter med spillere individuelt, da spillerne på førsteholdet kommercialiserer deres rettigheder på egen hånd.

LÆS OGSÅ: Dropper Morata: Barcelona vil hente Adama Traore

La Liga står dog bag Barcelona i deres jagt på Erling Haaland, og ønsker, at klubben presser på med salget af deres medieselskab, så et af Europas mest eftertragtede talenter kan hentes til Spanien.

author avatar
Nicolai Busekist