Den tidligere Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu blev mandag aften anholdt i sit hjem. Han er blevet anklaget for svindel, ligesom han er blevet anklaget for at have brugt virksomheden I3 Ventures til at lange ud efter sine modstandere.
LÆS OGSÅ: Bartomeu fik en nat bag tremmer: Han er nu blevet løsladt
Han er dog tirsdag formiddag blevet løsladt, men det betyder ikke, at han, sammen med sine fire tidligere kolleger, ikke længere er anklaget i sagen.
Og sideløbende med dette, så har politiet været til stede på Camp Nou, hvor de håber, de kan finde bevismateriale.
Der skal ikke lægges skjul på, at Bartomeu ikke har været en populær skikkelse i Barcelona i meget lang tid. Og nu har fastfood-kæden KFC valgt at udnytte muligheden til at gøre grin med Bartomeu.
De har således lagt et billede op på deres Twitter, hvor de har tegnet skæg og hår på Bartomeu, så han ligner generalen, hvorefter de skriver til billedet “Jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg arbejder hos KFC”.
LÆS OGSÅ: Overgår Messi: Braithwaite topper La Liga-statistik
Du kan se opslaget på Twitter herunder, der blev fulgt op af et billede af Messi, der sidder med en bærbar, hvor billedet også kan ses.
https://t.co/Gl3QVxHpld pic.twitter.com/sOMGS6qOii
— KFC (@KFC_ES) March 1, 2021