I denne sæson er det blevet til seks mål og fire oplæg for danske Martin Braithwaite. Dette er opnået på i de 30 kampe, han har fået spilletid i på tværs af alle turneringer.

LÆS OGSÅ: Medie: United vil bytte sommerflop med Inter-profil

Han har dog kun fået omtrent 50 minutters spilletid pr. kamp i gennemsnit i hver af de kampe, han har været involveret i, i denne sæson. Det er selvfølgelig noget, der får hans statistik til at tage sig en kende bedre ud.

Hvis man tager et kig på nogle af de andre statistikker, er der faktisk en enkelt statistik, hvor den danske angriber er at finde helt i top sammen med Real Betis’ Nabil Fakir. Det skriver Acefootball.

Sammen med Nabil Fakir, kan Martin Braithwaite nemlig bryste sig af at være den spiller, der har flest ‘Secondary assist per 90 minutes’. Det vil sige, at han er den spiller, der flest gange har haft tredjesidste fod på scoringer pr. 90 minutters spilletid i La Liga.

  • 1. Nabil Fakir – Real Betis: 0.24
  • 1. Martin Braithwaite – FC Barcelona: 0.24
  • 2. Jonathan Calleri – Osasuna: 0.23
  • 2. Lionel Messi – FC Barcelona: 0.23
  • 3. Suso – Sevilla: 0.22

LÆS OGSÅ: Inter-stjerne bekræfter: Var i dialog med Barca

Det betyder faktisk også, at han overgår Lionel Messi, der ligger lige efter Braithwaite på listen. Den argentinske stjerne nød for nylig godt af Braithwaites næse for målgivende afleveringer.