Sport Bild kunne mandag berette, at der er knas i forholdet mellem Bayern München-manager Hansi Flick og teknisk direktør Hasan Salihamidzic, da man skulle være uenige om transferpolitikken.

LÆS OGSÅ: Avis: Bayern München-manager på vippen efter uro

Salihamidzic skulle ligeså have et meget godt øje til RB Leipzig-manager Julian Nagelsmann, og ifølge Bild, så skulle Salihamidzic allerede have kontaktet Nagelsmann, da han ønsker at have ham i Bayern.

Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge kommenterer nu på rygterne, der florerer, og han har under ingen omstændigheder tænkt sig at lade Flick forlade klubben.

“Det ville være vanvittigt at lade Flick gå tidligt. Jeg mener, det vil være korrekt for DFB (Tysklands fodboldforbund, red.) ikke at kontakte en træner, som har kontrakt til 30. juni 2023,” siger Rummenigge til dpa.

“Det her er den mest succesrige periode i Bayern Münchens historie. Enhver aftale inkluderer både rettigheder og pligter.”

LÆS OGSÅ: Eric Bailly giver alternativt svar på Messi vs Ronaldo-debatten

Hansi Flick selv fortæller, at han fokuserer på Bayern, og han ikke har skænket landstrænerjobbet en tanke.

author avatar
Mathias Busekist