De tyske giganter fra Bayern München har offentliggjort, at de har forlænget med den 26-årige Leon Goretzka. De hentede den tyske midtbanespiller i 2018, da hans aftale med Schalke 04 udløb.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid holder øje med Manchester United-profil

Det betød, at Bayern München fik mulighed for at hente den løbestærke midtbanespiller, uden at skulle have penge op af lommen til en transfersum. Siden da har de været meget tilfredse med samarbejdet, og derfor har de besluttet at forlænge hans kontrakt.

Goretzkas kontrakt stod oprindeligt til at udløbe næste sommer, men torsdag har Bayern München meldt ud, at de har forlænget kontrakten, som nu løber helt frem til 2026.

“Med Bayern har vi vundet alt, der kan vindes, over de seneste tre år. Men det er endnu bedre at vinde en titel igen, så man bekræfter succesen ved at gentage den. Vi vil bygge videre på det de kommende år. “

“Holdet, klubben, og miljøet er ikke bare meget professionelt, men også familiært. Kombinationen er en garanti for succes i denne klub. Jeg er glad for, at jeg har forlænget min aftale til 2026,” udtaler Leon Goretzka til Bayern Münchens hjemmeside i forbindelse med sin forlængelse.

LÆS OGSÅ: Tottenham vil hente Milan-profil

Indtil videre har han spillet 118 kampe for den tyske storklub. I disse kampe har han flere gange vist sig som en indflydelsesrig spiller, ligesom han har bidraget med både 19 scoringer og 16 oplæg til mål.

author avatar
Nicolai Busekist