Leon Goretzka har været med til at vinde stort set alt, der er værd at vinde for et klubhold. Derfor fortryder han næppe, at han valgte at skifte til tyske Bayern München, da han fik muligheden for det.

LÆS OGSÅ: Eriksen har sin præference – og det er ikke Manchester United

Han fortæller dog, at den tyske storklub ikke var den eneste, der var med i overvejelserne. Da han efter fem sæsoner i Schalke 04 skulle finde sig en anden klub, overvejede han om det skulle være Liverpool. I stedet endte han dog med at skifte på en fri transfer til Bayern München.

“De var under overvejelse, selvfølgelig. Liverpool er en stor klub, og deres udvikling, siden Klopp overtog trænersædet, har været fantastisk. Vi er alle lidt stolte af, at han har vundet titlen for dem,” fortæller han til The Athletic, og følger op:

“Men jeg brugte lang tid på at træffe min beslutning, og jeg var 100 procent sikker på, at Bayern var det rigtige skifte for mig.”

LÆS OGSÅ: Bayern afviser salg af Manchester United-transfermål

Efter en lettere problematisk start for den tyske storklub, så det ud til at blive bedre for Goretzka, der fik det hele til at gå op i en højere enhed, da Hansi Flick overtog trænersædet på Allianz Arena i sidste sæson.

author avatar
Nicolai Busekist