FC Barcelona-præsidenten Josep Maria Bartomeu har høstet masser af succes i Barcelona i mere end et årti. Tiden lader dog til at løbet fra præsidenten, der bestemt ikke har den brede opbakning fra FC Barcelonas tilhængere.
Det skyldes ikke blot det pinlige exit til FC Bayern München i Champions League-semifinalen, men også uroen omkring Lionel Messi.
Netop nu arbejdes der på at få væltet præsidenten, og der mangler fortsat et par tusinde underskrifter.
Det er det catalanske medie Sport, der følger indsamlingen meget tæt. Underskriftindsamlingen er kun for medlemmer af FC Barcelona, og der er indtil videre indsamlet 14.100 underskrifter.
I alt kræves det 16.520 underskrifter, og dem har bevægelsen ‘Mes Que Una Mocio’ indtil i morgen eftermiddag til at indsamle.
Håber du, at der bliver indsamlet nok underskrifter til at vælte præsident Bartomeu, eller bør han blive?