Lørdag er der lagt op til et sandt brag i 3F Superligaen. Her tørner Brøndby IF nemlig sammen med FC Midtjylland. Det sker lørdag kl. 18.00, hvor førstnævnte tager imod FC Midtjylland på Brøndby Stadion.
LÆS MERE: OB-angriber er tilbage efter corona-karantæne
I denne forbindelse har Brøndby-målmand Marvin Schwäbe udtalt sig til Brøndbys egen hjemmeside. Her har han blandt andet sagt, at han mener, at de har gode muligheder, hvis de kan holde samme niveau, som i første halvleg mod SønderjyskE.
“Jeg forventer en intens kamp, og vi ved, de er et meget stærkt hold, det er der ingen tvivl om. Vi havde en del gode kampe mod dem sidste år – både på hjemme- og udebane,” har han udtalt til klubbens hjemmeside.
Dette følger han op med:
“Men alt i alt kommer det til at blive en spændende kamp, og jeg tror, den bliver fed for publikum bag tv-skærmene at se. Vi regner med, at de kommer med en masse dueller, indlæg og højde bolde. De har gode og høje angribere, og vi skal være på tæerne i forsvaret, hvis vi skal stoppe dem.”
LÆS MERE: SønderjyskE-angriber: Raul har lært mig meget
“Hvis vi spiller rundt om dem i vores offensive spil, som vi også gjorde fint i første halvleg i sidste weekend mod SønderjyskE, så har vi gode muligheder. Men vi ved, at vi ikke skal til at lave lange bolde op i banen, for det er ikke der, vores styrker ligger, da deres forsvarsspillere er for stærke.”
Brøndby IF indtager i øjeblikket førstepladsen i 3F Superliga med 12 point efter fem kampe. FC Midtjylland er at finde på en femteplads med 10 point efter fem kampe.