Martin Braithwaite var igen at finde i startopstillingen, da Ronald Koemans mandskab besejrede Elche med 2-0.

LÆS OGSÅ: Efter Elche-opgør: Ronald Koeman med stor ros til Ter Stegen

Barcelona måtte nemlig undvære Lionel Messi, som var ramt af karantæne. Det var dog heldigt for Barcelona, at Martin Braithwaite viste sig i oplæggerens rolle, da han, efter en uheldig forsvarsaktion, fandt Frenkie de Jong som sendte Barcelona på 1-0.

Det lykkedes Riqui Puig at sende Barcelona på 2-0 i kampens døende minutter, hvorefter kampen var lukket og slukket.

Det kan godt være, at han stod for oplægget til 1-0, men det er ikke megen ros, han får høstet. Det gælder især hos Marca, hvor man har lavet en afstemning om kampens spiller, hvor han modtog færrest stemmer af alle Barcelona-spillere.

“Danskeren deltog ikke særligt ofte i Barcelonas angreb, men det var hans indlæg, der førte til De Jongs føringsmåle,” skriver de.

Sport giver ham karakteren 6, hvilket er den samme karakter, som de fleste af de andre spillere har fået.

“Han var nødt til at spille på venstrekanten, hvor han ikke føler sig så godt til rette. Men han gemte sig ikke, og han gjorde sig altid spilbar. Hans indlæg førte til 1-0-målet,” lød dommen fra SPORT.

Også ESPN gav Martin Braithwaite et 6-tal, men det samme gjorde sig ikke gældende på mediet 90min.

LÆS OGSÅ: Landsholdskammerat om Messi: De vil have ham, men det er op til ham

“Han holdt hæderligt på bolden, men han var uambitiøs i sin bevægelse. Færrest boldberøringer af alle Barça-markspillere, hvilket indikerer en ineffektiv præstation.”

author avatar
Mathias Busekist