Danske Martin Braithwaite ved, at det har sine fordele at score det afgørende mål, der sender sit hold i pokalfinalen. Det fandt han nemlig ud af i begyndelsen af marts, hvor han scorede det afgørende mål mod Sevilla i semifinalen.
LÆS OGSÅ: Agüeros anslåede Barca-løn afsløret: Selv Umtiti tjener mere
Dagen efter at have scoret det afgørende mål for Barcelona, ringede det nemlig på døren hjemme hos ham.
“Det var en overraskende levering fra en lokal restaurant, jeg tidligere havde bestilt fra. Åbenbart huskede de mit navn og besluttede sig for at give mig en gave. Et stort udvalg af desserter,” sagde Martin Braithwaite i et interview med magasinet Eight by Eight.
“Jeg behøver nærmest ikke at sige, at jeg havde nogle glade børn i huset den aften,” fortsatte han.
Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at det er et af de vigtigste mål, Braithwaite har bidraget med siden sin ankomst til Barca. Derfor var det også et mål, som han blev fejret og hædret blandt klubbens fans for at have scoret.
“Jeg er virkelig glad. Folk snakker altid om os. Men i dag viste vi igen, at vi har en god mentalitet,” udtalte han selv, og lagde vægt på, at det var en holdindsats.
Derudover sagde han også, at han er glad for, at de har verdens bedste målmand stående i målet, hvilket vidner om, at han Braithwaite i sandhed er en ydmyg holdspiller.
LÆS OGSÅ: Atletico-præsident reagerer på rygter om Griezmann-retur
Til trods for, at han spillede en afgørende rolle i at sende Barca i pokalfinalen, er der en risiko for, at Braithwaite må acceptere at blive solgt til sommer. Han er af flere medier nævnt som én af de Barca-spillere, der potentielt kan blive afhændet i sommerens transfervindue.