Der udspillede sig et sandt drama, da Sevilla tog turen til Barcelona. Det endte med at blive Martin Braithwaite, der blev afgørelsens mester, da han scorede til 3-0 i den forlængede spilletid.

LÆS OGSÅ: Semedo afslører detaljer om sit Barcelona-exit

Han sendte således Barcelona i Copa del Rey-finalen, der finder sted i næste måned.

Og inden dette fandt sted, var Barcelona med nød og næppe kommet i forlænget spilletid, da Gerard Piqué stangede bolden i mål.

Sevilla havde forinden brændt et straffespark, som ville have sendt dem videre. Og spørger man Martin Braithwaite, så er det ikke ham, der er den helt store redningsmand.

“Ter Stegen er stjernen. Vi viste en god mentalitet som hold, men han var essentiel for os hele vejen igennem, især da han reddede straffesparket. Han er man of the match,” siger danskeren ifølge Marca.

Han lægger dog ikke skjul på, at han også glæder sig over sit eget mål.

LÆS OGSÅ: Rakitic til Messi: “Jeg har vundet et trofæ, du aldrig får”

“Jeg har savnet den følelse. Det har været to gode kampe mod Sevilla, måske de bedste i sæsonen. Mine mål i ligaen har også været vigtige. For mig er alle mål vigtige.”

author avatar
Mathias Busekist